Parodontitis
Parodontitis er en "folkesygdom". Omkring halvdelen af den voksne befolkning lider af parodontitis på forskellige stadier. Hos ca. 10 % er parodontitis så alvorlig at den resulterer i løse tænder og at de mistes.
Sygdommen kan have et langsomt forløb og starter i ca. 40 års alderen.
Hvordan får man parodontitis?
Vi har alle bakterier i munden. Bakterierne sætter sig på tænderne. Denne bakteriebelægning kaldes plak. Plak kan ses som et hvidligt lag og kan let skrabes af. Hvis man ikke får fjernet plakken, får man tandkødsbetændelse (gingivitis). Det ses ved; at tandkødet bliver rødt, bløder, hæver og er ømt. Gingivitis behandles ved en tandrensning og en grundig instruktion i renhold (individuel forebyggende behandling). Hvis plakken ikke bliver fjernet, forkalkes den af spyttet og bliver til tandsten, som kun kan fjernes ved en tandrensning. Både plak og tandsten fremkalder parodontitis.
Hvor fremskreden parodontitis er, kan kun ses på røntgenbilleder.Sygdommes forløb
- Parodontitis opstår som en betændelse i tandkødet. Hvis betændelsen ikke stoppes i tide, breder den sig til knoglen hvori tænderne sidder fast.
- Knoglen opløses, tænderne bliver løse og så mister man tænderne.
- Tandkødet bliver oftest siddende, hvorfor knoglesvind kan være fremskredet uden at man mærker det.
Forebyggelse
Ved parodontitis er det bakterierne vi kæmper imod. Derfor er det meget vigtig med en god forebyggelse.
Tandkødslommerne (pocherne) bliver kontrolleret hver gang der er undersøgelse eller ved tandrensningen enten af tandlægen eller tandplejeren.
Hos patienter med pocher fra 5mm og op efter er det ofte nødvendigt med en tandrensning og tandrodsrensninger hver 3. til 4. måned da det gør det nemmere at holde rent mellem tænderne.
God mundhygiejne og brug af hjælpemidler som: tandstikkere og flaskerensere (mellemrumsbørster), er meget vigtig idet disse er med til at holde bakterieansamlingen nede.
Tandlægen/tandplejeren måler tandkødslommens (pochens) dybde med en pochemåler.
Tandkødslommen er her 6 mm dyb.