Usynlige revner i tænder

Revner i tænderne kan give problemer for både patient og tandlæge.

Revner i tænderne kan være svære at se, hvilket gør, at det kan være svært, at sige hvilken tand symptomerne kommer fra.

Revnerne kan komme af flere grunde; slid, træthedsbrud, begrænset tilbageværende tandsubstans, men også sunde tænder kan få revner.

Mange har disse revner i tænderne uden at mærke noget til dem, men hvis de giver symptomer, skal der behandling til, da nerven kan tage skade. I værste tilfælde kan det være at tanden knækker, skal rodbehandles eller trækkes ud.

Behandling

Behandling af revner er oftest en ny fyldning for at “lime” tanden sammen. Hvis tanden belastes meget eller har haft en stor fyldning kan kronebehandling være løsningen for bevare tanden.

Det er vigtigt med god mundhygiejne for at undgå huller i tænderne og nogle gange er det en god ide at få skiftet sølvamalgam fyldninger til et stærkere materiale.